Som møbelsnedker forholder jeg mig til samspillet mellem form, funktion og kvalitet. Det er vigtigt for mig at skabe møbler med et tidløst design, da dette både bidrager til et langtidsholdbart produkt til dig som kunde, men også spiller ind på mine grønne visioner om, at møbler og inventar skal kunne bruges i flere generationer. Jeg henter blandt andet min inspiration i ældre, japansk bygningshåndværk, modernistisk arkitektur og danske møbelklassikere.
Jeg ønsker at skabe kvalitetsmøbler – og inventar – i tæt samarbejde med kunden. Samarbejdet med dig som kunde sikrer, at du får en unik skræddersyet løsning, som du er tilfreds med, og samtidig er dette med til at udvikle og udfordre min faglighed. Intet er umuligt! Jeg arbejder gerne med integrerede løsninger i f.eks. mindre lejligheder for at udnytte pladsen fuldt ud.
– Malthe Laustsen